Hjernerystelse

I de seneste år har der været et markant fokus på hjernerystelser. Det er især opmærksomheden ved de voldsomme belastninger mange professionelle sportsudøvere udsættes for, når de får en hjernerystelse, der er årsag til den stigende fokus.

Der findes ikke to hjerner, der er ens, og flere ting påvirker ofte udfaldet af en hjernerystelse: Vedkommendes generelle sundhed, hjernens tilstand på uheldets tidspunkt, kroppens og hovedets position og kraftens intensitet og retning samt den korrekte behandling.

Hvad sker der i hjernen med en hjernerystelse?

Hjernen befinder sig i kraniet - en lukket kasse, og ved en hjernerystelse vil hjernen enten blive udsat for et lige slag, hvor den bliver kastet frem og tilbage, et vrid, hvor hjernen vil vride på hjernestammen eller en kombination af begge dele.

Den værste type af hjernerystelse er som regel den vridende type. Her kan hjernen sammenlignes med en karklud, hvor det midterste område bliver vredet mest, hvilket er slemt, da der her ligger mange vitale centre, typisk i hjernestammen. Der opstår derfor skader på både nerveceller og -tråde og cellernes evne til at kommunikere med hinanden ændres. De bliver mere ustabile og vil begynde at sende flere nerveimpulser til hinanden end normal. Der opstår altså fejlagtig kommunikation mellem cellerne, og kroppen vil opleve en enorm træthed, som skyldes, at hjernen arbejder på højtryk. Samtidig falder vedkommendes blodtilførsel med op til 30 %.

Det er altafgørende at holde sig i ro 

Lige efter en hjernerystelse skal hjernen have ro. Det er derfor helt afgørende, at vedkommende med en hjernerystelse holder sig fra både fysisk og psykiske belastninger og helst undgår at benytte computer, mobil eller at se TV, da det kan forstyrre hjernens 'oprydningsarbejde'. Det er desuden vigtigt at spise små måltider bestående af protein og mættede fedt, samt at minimere kulhydrater og helt undgå sukker og kunstige sødestoffer.

Hvor længe skal man holde sig i ro?

Der anbefales 2-3 dage hos voksne og 4-6 dage hos børn.

Herefter kan man gradvis begynde at 'belaste' hjernen igen. Hvis det viser sig, at man ikke kan øge belastningsniveauet, så skal man holde kroppen/hjernen i ro og prøve igen efter få dage. Hvis det stadig ikke lykkedes, og man oplever, at der er gået 2-3 uger, og man ikke fungerer normalt igen, så er det en rigtig god idé at blive undersøgt.

Med hjernerystelser er der desværre ingen blodprøver, scanninger (herunder MR, CT, MRA eller PET) eller andre former for tests, der normalt bruges til at afsløre 'sygdomme', der kan afsløre en hjerterystelse. Vedkommende skal altså undersøges helt funktionelt, hvor man bliver spurgt ind til forskellige mangler, samt fysiske/kognitive tests, der ofte vil vise, at kroppen ikke fungerer normalt. Læs mere under punktet "Behandling" længere nede på denne side. 

Symptomer

De mest almindelige symptomer på en hjernerystelse kan deles op i følgende kategorier:

• Fysiske symptomer: Hovedpine, kvalme (opkast), svimmelhed, balance- eller koordinationsforstyrrelser, synsforstyrrelser herunder uklart syn, dobbelt syn, tågesyn eller lysfølsomhed, taleforstyrrelser (fx svært ved at finde ord), tinnitus, lyd-overfølsomhed, ekstrem træthed.
• Psykiske symptomer: Depression, angst, irritabilitet, uro, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær.
• Søvnforstyrrelser: Besvær ved at falde i søvn på trods af ekstrem træthed, øget eller nedsat søvnbehov, mareridt.

Hvis der er symptomer efter 2-3 uger, er det en god idé at starte et behandlingsforløb op.

Behandling

Det er vigtigt at få korrekt rådgivning og eventuel behandling (afhængig af tilstanden) hurtigst muligt. 

I den akutte fase (0-3 uger) er det primært rådgivning, dog kan visse øvelser komme på tale. I den sub-akutte fase (3 uger - 3 måneder) er det meget vigtigt både at behandle og lave kontrollerede øvelser, som stiger i sværhedsgrad i takt med bedringen. I den fase, der kaldes PCS (Post Concussive Syndrom), regnes de fleste tilbageværende symptomer for at være permanente, men dette er ikke korrekt. Symptomerne kan stadig blive afhjulpet med en målrettet indsats.  

Behandling af en hjernerystelse er altid individuel målrettet, hvor der tages højde for, hvor meget vedkommendes hjerne kan tåle. Ofte startes der med koordinationsøvelser for arme og ben, dertil tilføjes specifikke øjenøvelser, hvor øjnene i første omgang bliver trænet i at kunne holde sig stille. Senere tilføjes mere krævende øjenøvelser, specifik målrettet balancetræning og gradvis intensiverende kardiovaskulær træning. 

Alt afhængigt af, hvor alvorligt slaget var, vedkommendes alder på uheldets tidspunkt, samt vedkommendes generelle tilstand kan de fleste hjernerystelser som regel genoptrænes.