Spændingshovedpine:
Spændingshovedpine er kendetegnet ved, at den ofte kommer snigende op af dagen, typisk med smerter eller trykkende fornemmelse i tindingerne og ofte spreder sig til hele hovedet.
Spændingshovedpine kommer som regel fra problemer i nakke/skulderåget. Den underliggende årsag kan være muskel- eller ledproblemer hvor som helst i kroppen. Er der skævheder eller overbelastninger, vil kroppen altid forsøge at rette op, så hovedet og øjnene kommer til at orientere sig vandret og lige, hvilket kan belaste nakkemuskulaturen meget. Saga kan gener helt ned fra foden medvirker til hovedpine.
En anden typisk årsag er dårlige arbejdsstillinger. Dette ikke kun ved voksne patienter, men i stigende grad ved børn helt ned til 7-8 års alderen – ofte er det ved børnene relateret til brug af PC, bærbar eller andre konsoller/spil. Især de ekstra krav der stilles til øjnene, hvor en skærm, uanset om det er stationær pc, bærbar, tablet eller mobilskærm kan medføre hovedpine. Her kan simpel vejledning ofte være nok til at reducere/fjerne spændingshovedpine, enten i form af at flytte skærmen, så det passer bedre til dit synsfelt eller flytte skærmen lidt til den ene side, så det passer med dit dominant øje (alle mennesker har et dominant og et svagere øje, og ved at tage hensyn til dette, kan man aflaste synet betydeligt).
Simpel øjenøvelser kan også aflaste meget og efter en undersøgelse af dit vestibulær (balance) systems samarbejde med dine øjnemuskler, vil man kunne tilrettelæg et passende øvelsesprogram.
• Læs mere om hovedpine i vores nyhedsbrev fra februar 2012