Diskusprolaps Symptomer og Behandling

Diskusprolaps:

Hele rygsøjlen er bygget op af ryghvirvler. Mellem de enkelte ryghvirvler er der bruskskiver (diskus). En diskus består af en hård ydre ring (annulus fibrosus) og en kerne med blødt materiale i midten (nucleus pulposus).

Deres funktion er at dæmpe tryk og belastning, som forplanter sig gennem rygsøjlen. En form for støddæmper faktisk. Samtidig gør de ryggen mere bøjelig. Hvis der ikke var diskus, ville hele ryggen være én lang stiv knogle.

Over tid bliver vores diskus slidt og kan få sprækker, hvor det bløde i midten presses ud. Når det sker, kaldes det en diskusprolaps.

Det bløde bliver væv oftest trykket ud mod rygmarvskanalen og sker det, giver det tryk på nervesystemet. Det sker hyppigst at den bløde masse trykkes ud til den ene side og på den måde komme til at trykke på en nerverod, der er på vej ud i en arm (nakkeprolaps) eller et ben (lændeprolaps).

Trykkes den bløde masse ud midt for, vil man i stedet kunne få tryk på rygmarven eller på et bundt af nerverødder, hvis det er nederst i ryggen.

Der er både i lænden og i nakken, forskellige grad for prolaps. Helt fra en lille udposning til en fuld prolaps. Som allerede nævnt i lændeprolaps, går mange mennesker rundt med en prolaps uden at vide det.

Symptomer på diskusprolaps

Med en diskusprolaps i nakken er der stort set altid smerter i armen og oftest er smerterne kraftige.

Der vil også ofte være føleforstyrrelser i armen, såsom sovende, prikkende eller tronende fornemmelser og hvis prolapsen er stor, kommer der svaghed i armen i de muskler der forsynes af den nerve som den indblandede diskus klemmer på.

Til tider kan der komme smerter mellem skulderbladene. Nogen gang er det den eneste symptom på en nakkeprolaps.

Behandling af diskusprolaps

Behandling afhænger af symptomernes omfang. Hvis prolapsen skønnes lille, kan behandling bestå af manipulation (for at korrigere eventuel muskel spasme i området) og/eller øvelser. Hvis prolapsen er større, vil man ofte stadig forsøge at behandle den konservativt det vil sige med øvelser.

Men hvis fremskridtet udebliver, kan en henvisning til neurokirurgisk afdeling være nødvendig. Hvis der opstår en pludselig forværring i symptomerne, især med kraftig svaghed i armen, kan en akut operation være tilrådet.

En diskusprolaps kan ikke ses på røntgenbilleder og derfor kan en MR scanning være nødvendig. Kiropraktoren vil sørge for at henvise til MR scanning på sygehuset, hvis det skønnes nødvendigt.

Ligeledes vil han sørge for henvisning til neurokirurgisk afdeling ved akut forværring af patientens tilstand.

Langt de fleste nakkeprolapser "går” i sig selv, men processen er desværre langsom og kan vare flere måneder.

Åbningstider

Mandag: 08.00 - 18.00

Tirsdag:  08.00 - 17.00

Onsdag:  08.00 - 17.00

Torsdag: 08.00 - 15.30

Fredag:   08.00 - 12.00

Weekend: www.kiropraktorvagtsyd.dk

Priser og tilskud

Se priser for behandling

Gennem den offentlige sygesikring får du automatisk tilskud til alle behandlinger ved Otterup Kiropraktik.

Du kan også få tilskud gennem:

Sygesikring Danmark

Sundhedsforsikringer